Certified Application Environment
For at sikre den bedste brugeroplevelse og den højeste sikkerhed understøtter vi de miljøer, der står herunder. Vi anbefaler altid at bruge den nyeste version af dit styresystem.
Sådan vælger vi, hvad der understøttes
På iOS følger vi Apples egne supportvejledninger, fordi Apple selv holder op med at sikkerhedsopdatere ældre versioner. På Android går vi bredere og understøtter et godt stykke længere tilbage, end Google gør.
Det er et bevidst valg. Inspektioner foregår med de enheder, arbejdspladsen har — og en tablet i en serviceafdeling eller på en byggeplads bliver ofte i drift i mange år. Det skal ikke være vores app, der tvinger en udskiftning frem.
Vi anbefaler stadig altid den nyeste version, I kan komme på. Kravene på denne side gælder begge apps.
Computer
Vi anbefaler Google Chrome til al funktionalitet i browseren, fordi det er den browser, al udvikling tager udgangspunkt i. Formelt understøtter vi:
- Google Chrome
- Safari (til Apple-enheder)
- Microsoft Edge
- Firefox
Android
Vi understøtter Android 7 og nyere.
iOS og iPadOS
Vi understøtter iOS 15 / iPadOS 15 og nyere. Det vil sige enhver iPhone eller iPad, der kan opdatere til mindst iOS 15.
Du kan se, hvilken version en enhed kører, under Indstillinger → Generelt → Om.
Er du i tvivl?
Skriv til info@q-inspect.com eller ring på +45 51 44 30 44, så finder vi ud af, om jeres enheder er dækket.
Kravene på denne side er bekræftet 24. august 2026.